Februar/marts 2020.
Veje: i Grundejerforeningen.
Det har været en fugtig vinter år 2019/20, det går voldsomt ud over vores veje, vores entreprenør kan ikke nå at lukke hullerne før der kommer et nyt det må vi bære over med.
Opmærksomheden henledes derimod på byggeopgaver der slider på vores veje, det er ejerens pligt, at reparere de berørte veje, efter kørsel med store og nedslidende køretøjer, henvend jer gerne til Karen Palle tlf. 22 61 15 80 om der skal være syn på sagen.
Er du ude i sommerhuset sommer eller vinter, er det en god ide at tage en tur rundt om din grund for at se, om der er noget der skal beskæres.
Der er flere steder, hvor buske vokser ud over rabatten, så der ikke er plads til fodgængere, tjek om du har buske der vokser ud over rabatter, veje eller stier, og beskær buske og træer, hvor det er påkrævet.
Især langs vore smalle veje, Skovduevejen og Fasanvej, skal grundejerne være opmærksomme på at buske tager vejens bredde.